Kategorier
Uncategorised

Sådan får du fart på din forretningside

Danmark er meget fremme i skoen når der kommer til innovation og iværksætteri, og måske går du også med en lille iværksætter i maven? Har du en god ide som du gerne vil få fart på? Så kan du læse med her, og finde ud af, hvordan du gør. 

Er det en god ide?

Det første man som iværksætter, eller potentiel iværksætter, skal finde ud af, er om man har en god ide. En god ide kan komme fra hvor som helst, men for at finde ud af, om den holder vand, så skal man teste den. Du skal først og fremmest lave nødvendig research for at finde ud af, om din ide er så god som du måske går og tror. Er der nogen der har allerede har fået den? Er der plads til en mere? Plagierer du nogen, ved at lancere din ide? En god ide opfylder et behov som man måske ikke en gang vidste at man havde eller fylder et hul i markedet. Måske kan man lave noget der allerede eksisterer i en eller anden grad, bare bedre. Der kommer hele tiden nye løsninger på banen, og en af dem, er måske din. Hvis du kommer frem til at din ide er god nok, så skal du sikre den, så ingen kan kopiere den.

Husk at sikre dit varemærke

Noget af det første du skal gøre som iværksætter, er at sikre din ide. Det kan du gøre gennem varemærkeregistrering. Når du registrerer dit varemærke, er du den eneste der kan benytte dig af det. Det vil sige, at du sikrer dig juridisk mod at nogen kopierer din ide og på den måde misbruger dit varemærke. Hvis du har et produkt eller brand der skal beskyttes, skal du sørge for at registrere det som varemærke. Registreringen holder i 10 år. Dette gør også at din start up bliver langt mere attraktiv at investere i for investorer, fordi det giver en sikkerhed i, at ideen er unik og ikke kan misbruges af andre aktører.